Acandos historie i Danmark

Acando Denmark A/S blev etableret i februar 2007 som datterselskab af svenske Acando AB.

Visionen var at skabe en uafhængig rådgivende IT virksomhed, der ikke blot var i stand til at rådgive vores kunder uden at være i lommen på en software leverandør, men også at implementere vores anbefalede løsninger på den mest omkostningseffektive metode.

Efter 8 måneder var der 15 ansatte i Danmark og mere end 10 fuldtids nearshore konsulenter tilknyttet det danske selskab. Siden december 2007 har Acando Denmark A/S givet overskud og ikke mindst bevist, at der var behov for en spiller mere i markedet, der forstår at omsætte et forretningsbehov til en konkret løsning.

I november 2009 opkøbte Acando Denmark SAP-konsulentvirksomheden March IT A/S for at styrke vores position på SAP markedet i Danmark og som førende konsulenthus i Norden. Med March IT ombord blev Acando Denmark med ét slag en langt større konsulentorganisation i Danmark og fik samtidig tilført central kompetence inden for bl.a. mobile løsninger, logistik og vedligehold.

I dag tæller Acando Denmark mere end 45 konsulenter på kontorer i hhv. København og Århus og 1100 konsulenter globalt.

Acando Denmark blev 1. februar 2008 et 100% ejet datterselskab til Acando AB som er noteret på NASDAQ OMX Nordic i Stockholm.

Milepæle

2006 Aftale om at etablere Acando Denmark A/S
2007 Acando Denmark A/S etableres
2009 Acando Denmark A/S køber March IT A/S